Hvad?! Vil du skilles?
Livet er jo ikke altid lutter lagkage, der er gode og dårlige perioder i alle forhold, men i det store hele går det meget godt. Pludselig en dag springer bomben, din partner vil skilles. Skænderier, utilfredshed og problemer der ikke løses har med tiden udviklet sig til opgivelse – skilsmisse føles som den eneste udvej.
Den der forlader forholdet har haft god tid til at forberede sig, har måske allerede fundet en ny bolig, planlagt deling af indbo, økonomi, og samværet med børnene. Den forladte part er derimod i chok, og skal på rekordtid forholde sig til, at familien nu skal deles i to. Det siger sig selv, at det er en forfærdelig situation at stå i, og risikoen er stor for, at skilsmissen får ulykkelige konsekvenser for både børn og forældre.
Er naboens græs grønnere?
Nogle par vælger at blive skilt på grund af en opstået krise i forholdet. Det være sig utroskab, uenighed omkring prioritering af fritid, arbejde, økonomi osv. Nogle vælger at skilles, fordi det umiddelbart ser ud som den ’lette udvej’, og man ønsker af en eller anden grund ikke at arbejde for forholdet og med sig selv.
Nogle gange er vi urealistiske, og ønsker kun alt det bedste. Vi vil være lykkelige, vores hjem skal være den nyeste udgave af ’Bo Bedre’, og familien skal ligne de glansbilleder som fremstilles i modebladende. Kort sagt: Alt skal være perfekt. Hvis forholdet så ind i mellem skranter, så forlader vi hinanden til fordel for et nyt forhold. Problemet er at vi bringer de samme mønstre, og dermed de samme problemer ind i det nye forhold. Snart viser det sig, at naboens græs ikke er grønnere.
Dårlig kommunikation er ofte problemet, men…
De fleste klienter jeg møder i min praksis siger ofte til mig ”Det er vores kommunikation den er gal med”! Umiddelbar ser det også sådan ud, men bag kommunikationsproblemet ligger den egentlige årsag. Mange par stopper med tiden, at dele deres tanker og bekymringer med hinanden. De er travlt optaget af karrieren, børn, sport, venner/veninder, huslige pligter osv. Parforholdet og kærligheden bliver taget for givet, for det går jo ok. De kender ikke konsekvensen…endnu! Når man ikke plejer sin parforhold, får talt om forventninger til hinanden eller løst sine tilbagevendende problemer, ender det med et brag.
Få hjælp så I undgår at skilles
Nikker du genkendende til problematikken? I så fald er dit forhold i risiko for at ende i skilsmissestattistikken. Den gode nyhed er – det ikke behøver at ende med et brud. Jeg kan hjælpe dig med, at forebygge en skilsmisse eller afslutte forholdet på en respektfuld måde. Mit mål er, at du gennem forløbet opdager, finder ud af, hvad der ligger gemt bag dine frustrationer og opgivelse. Terapien handler ikke om at finde fejl hos din partner eller dig – men om ‘hvordan du vil leve dit liv’.
Som passioneret kærlighedscoach og terapeut brænder jeg for, at skabe mere kærlighed og bedre relationer mellem mennesker. Uenighed og småskænderier i et parforhold er uundgåelige. Hvor i mod daglige konflikter og dårlig kommunikation er tegn på, at forholdet er ude på en glidebane. Gør nu noget ved det inden det er for sent.
Det er dit liv
Det er din lykke
Det er dit ansvar
Jeg er klar til at hjælpe
Er du klar til at komme i gang?