Positiv tænkning gør dig ikke lykkelig
Uanset hvor meget flødeskum og krymmel du pynter en lort med – så forbliver det altså en lort. Hvad mener jeg med det? Jo, nu skal du høre. Mange mennesker tror de via positiv tænkning kan tiltrække, ALT det de ønsker.
Hvis de bare er taknemmelige og udøver positiv tænkning, så klarer universet resten!
Men, men, men…
For det første
Ingen kan tænke positive tanker døgnet rundt. Faktisk forholder det sig sådan at, vi i gennemsnit tænker 60.000 tanker i døgnet. De 80% af dem er bekymringstanker. Ret tankevækkende ikke!
Forklaring
Vores genetik, er indrettet på den måde. Fordi det gør os mere alert i forhold til at passe på os selv og flokken. Vi er fra naturens side skeptiske. Det kaldes også sund fornuft. Det er derfor naturligt at være negativ. Så længe det ikke er en dårlig vane.
Accepter
At det lige nu er noget lort! Fortæl dig selv, at ingenting varer ved, heller ikke smerte. Vid at accept er det mest effektive middel mod livets stormvejr og negative følelser. Jo mindre du kæmper imod svære følelser, jo hurtigere vil de slippe deres tag i dig.
For det andet
Universets lov virker kun, hvis du virkelig, virkelig, virkelig mener at du fortjener, at få dine ønsker opfyldt. Det er fuldstændig ligegyldigt om du ønsker dig en dejlig kæreste, godt helbred eller en P-plads i indre by. Du skal være overbevist om at du fortjener, DET GODE LIV, før det kan manifestere sig i din virkelige verden.
For det tredje
Så længe du nøjes med at pynte lorten. Vil den blive ved med at lugte. Dårlig lugt tiltrækker altså ikke en dejlig kæreste eller et godt helbred. Det er da soleklart. Nej, lugten tiltrækker den dårlige kæreste, som selv lugter. Ham/hende der svigter. En anden naturlov lyder. Lige tiltrækker lige. Ligeledes bliver helbredet ikke bedre, når kroppen er fuld af lort. Af den årsag, plages vores kroppe af mavepine, hovedpine og det der er værre!
For det fjerde
For at du få det gode liv du drømmer om, skal lorten fjernes én gang for alle. Her er positive tanker og taknemmelighed altså ikke nok. Lorten som består af dårlige oplevelser, svigt og uforløste følelser, skvulper rundt i din mave og fortæller dig, at livet er hårdt. Og med den overbevisning i bagagen, er det ikke muligt, at tænke ægte positive tanker. Det siger næsten sig selv.
Vejen frem
Det er fra din mave at dine følelser udspringer. Alt det du IKKE måtte føle da du var barn er placeret i din mave. Alt det skal heles, før du kan slippe det. Første step er at få lorten frem i lyset. Flødeskum og krymmel skal væk. Brug ikke klorin, det vil kun fjerne lugten for en stund.
Prøv noget nyt
Brug universalmidlet der kan fjerne ALT skidt. Brug kærlighed. Du har den allerede i dig. Den findes i dit hjerte sammen med tillid, tilgivelse og styrke. Tre ingredienser som kan fjerne selv den værste lugt og den værste pine.
Ikke alt kan eller skal klares alene. Hvis du har brug for hjælp til, at skifte fortidens ramme lugt ud med duften af tro, håb og kærlighed. Står jeg klar med en værktøjskasse er fuld af kærlig støtte og effektive metoder til at gå selv-kærlighedens vej.
Kærligst
Lene