Drømmer du den perfekte kæreste?
En kæreste som altid lytter til dig og bakker dig op. En kæreste som altid, forstår dig og rummer dig, også når du er urimelig og dum at høre på.
En skøn og varmhjertet kæreste, som du kan smelte sammen med. En kæreste som giver dig en følelse af at være tryg og hel.
Hvis du gør. Er mit mål, blidt at ruske i dig – så du kan vågne op.
Hvorfor? Fordi du spilder dit liv, på at lede efter en person, som ikke eksisterer i virkeligheden.
For ingen kan leve op til dine drømme.
Ingen. Nul. Zero.
Du fortjener kærlighed – det gør du!
Men for at kærligheden kan lykkes for dig, er der to vigtige ting du skal lære.
Den ene ting er, at ingen kæreste, kan gøre dig hel. Den anden vigtige ting er – at du allerede er hel inde i din kerne. For din smukke sjæl kan ikke gå i stykker. Men, når vi er præget af en utryg tilknytningsstil, har vi ofte en forventning om at møde ‘drømmekæresten, som vil elske os ubetinget. På den måde skaber vi et urealistisk billede af, hvad et trygt og sundt forhold er.
Når vi ikke har haft gode (nok) læremestre i vores forældre, tyer vi automatisk til den romantiske drøm om ‘den perfekte partner’ eller ‘den eneste ene’. Vi lukker øjnene for virkeligheden – af den simple grund, at I drømmen er der håb. Men i håb er der ingen handling. Derfor er det bedste for dig at vågne op af din drøm.
Sandheden er ofte ilde hørt. Og jeg forstår godt, hvis du ikke gider læse videre. På den anden side, fortsætter du med at drømme, bliver dit kærlighedsliv aldrig bedre.
Så kære dig, for din egen skyld, synes jeg du skal holde ud og læse videre.
Forelskelse f***er med din hjerne
Når du er forelsket giver hormonerne dig – følelsen af helhed (to halve hjerter bliver til ét). Men når hormonerne er forduftet, står du tilbage med følelsen af skuffelse og adskilthed.
Det, din hjerne før opfattede hos din partner, som charmerende og måske lidt sødt. Oplever du nu som: Irriterende, kedelig, egoistisk. doven, uengageret, larmende, kontrollerede…
Skuffelsen over at din kæreste ikke lever op til din drøm, bliver nu afløst af kritik og skænderier. Du føler dig snydt, ført bag lyset og du begynder at overveje om du skal droppe forholdet.
Men, det er lige her – du skal blive ved. Ikke med at skændes selvfølgelig. For smutter du nu, kommer du aldrig til at opleve kærlighed.
Jeg mener selvfølgelig ikke, du skal blive i et forhold, hvor noget føles helt og aldeles forkert.
Jeg mener du skal blive når, de her trælse hverdagsproblemer dukker op. Der hvor du hidser dig eller klapper i som en østers, når kæresten ikke lytter til dig, fordi han/hun er mere optaget af sin telefon. Eller når din kæreste kritiserer dig, for at være For følsom og For sart og For nærtagende.
Uenighed er en gordisk knude, som I sammen skal binde op.
Forskelligheder er noget I skal lære at acceptere.
Til gengæld kan skænderier og problemer, som I løser – blive til cementen mellem murstenene.
Det er ‘cementen’ som gør huset stærkt og solidt. Det er de løste konflikter, som udvikler kærligheden og den trygge tilknytning mellem jer. Det er, når I er kommet over en forhindring, at jeres hjerter åbner sig for kærligheden til hinanden og til jer selv.
Forelskelse kommer af sig selv, det gør kærlighed ikke!
Vejen til langtidsholdbar kærlighed kræver, at I kontinuerligt arbejder for at I begge trives.
Forelskelsen skal du se, som en evolutionær nødvendighed for, at vi kan føde nogle børn. Intet andet.
Forelskelse er en vild og fantastisk følelse. Men også en periode forbundet med tvivl og utryghed.
Kærlighed er til gengæld; rolig, tryg, sikker, stabil, varm, rummelig, forudsigelig og tilgivende.
Det lyder næsten som en drøm. Men det er også kun muligt, hvis du er villig til at finde ud af, hvor du selv kommer til at spænde ben for kærligheden.
Få min hjælp til at styrke kærligheden til dig selv
Både du og jeg ved godt, at forandring ikke sker over natten – det kræver tålmodighed, mod, indsigt og handling.
Hvis du er træt af at jagte, drømmen om den perfekte partner, er tiden måske kommet til at gøre noget nyt?
Hvis du ønsker at lære, hvordan du kan skabe et sundt og bæredygtigt forhold, ud fra din egen indre styrke og trygge tilknytning, vil jeg elske at hjælpe dig.
Lad os sammen skabe de rammer, hvor kærligheden kan vokse og blomstre – ikke som en flygtig forelskelse, men som et trygt fundament i dig, for at du kan opleve et liv i nærvær og ægte intimitet.
Kærlige hilsner