Kærlighedsbloggen

Angst for afvisning gør det svært at opnå nærvær i et kæresteforhold

Jeg er angst for nærvær, men længes samtidig efter den

Skrevet af: Lene Bojer

Psykoterapeut & kærlighedsmentor

Mit dilemma

Kære Lene

Jeg har nogle udfordringer i mit kærlighedsliv. Jeg længes efter nærvær og at kunne føle mig åben og tryg sammen med en mand. Samtidig vækker det angst at komme nær andre, hvorfor jeg trækker mig. Så dette er mit dilemma.

På flere områder i mit liv trives jeg efterhånden ret godt. Har arbejde samt veninder, men ja, jeg savner samhørigheden med en kæreste. Savner at have et sted, hvor jeg kan føle mig helt hjemme og bare være mig selv og dele stort og småt.

Har udviklet mig meget igennem mange års terapi, og således oplevet tillid, omsorg, tryghed fra terapeut, hvilket var ny erfaring for mig, da jeg startede i terapi som 26 årig. Er nu 38 år.

Mærker lige nu en snigende skyld og skam over min “manglende lyst”, hvilket gør det svært at “komme ud af” den knude jeg føler det er, at være i disse modstridende følelser, i forhold til at indgå i en nær og intim relation med en kæreste.

Jeg har haft et enkelt kort kæresteforhold som 25 årig der varede 3-4 måneder.

Min barndom og familie – tja mit umiddelbare svar er, at jeg på en måde har følt mig tryg som barn. Men jeg tror / ved at jeg ikke har følt mig så meget i kontakt med mine forældre (eller mig selv). Altså jeg har ikke delt så mange følelser med dem, men “klaret det selv”.

Kærlig hilsen
Signe 38 år, København

Kære Signe

Du skriver citat: ’Jeg har oplevet tillid, omsorg, tryghed fra terapeut, hvilket var ny erfaring for mig’. Disse ord indikerer at barndommen i forskellige grader og former har været præget af utryghed, manglende nærvær og ensomhed. Jeg hæfter mig også ved er at du skriver ’ Jeg har ikke delt så mange følelser med mine forældre, men “klaret det selv”.

Din angst for nærvær og sammenhørighed med en kæreste giver for mig god mening.

Forklaring følger…

Sådan opstår angst og utryghed

Som børn er vi fuldstændige forsvarsløse, sårbare og dybt afhængig af vores forældre. Når et barn tidligt i livet, oplever afvisning og mangel på nærvær, vil det udløse stress og angst i den lille krop. Som forsvar mod ikke at mærke smerten, frakobles angsten og kroppen lukker af for følelsen. Det er ikke noget barnet beslutter sig at gøre – det sker helt automatisk. Angsten er ikke forsvundet – men ’gemt langt væk’. Konsekvensen er at vigtig livsenergi bruges på ikke at være i kontakt med følelser, som har gjort ondt. Den triste konsekvens er man også mister kontakten og troen på sig selv.

Jeg klarer mig selv

Ensomt barn savner nærværNår barnets behov for kontakt og følelsesmæssig omsorg ikke bliver mødt, opgiver barnet til sidst,  og beslutter sig for at klare sig selv. Angsten forsvinder ikke, men mærkes heller ikke mere. At dømme udefra, ser et undvigende barn meget roligt ud. Det kan lege alene, lave lektier, spise alene osv. Men, faktum er at barnet er yderst stresset og bruger tonsvis af energi på ikke at vise det.

Personlighedstræk fra alle fire tilknytningsmønstre

Det er meget vigtigt at du forstår – at det undvigende træk kun er én del af din personlighed. Dit fundament er bygget på en pæn portion tryg tilknytning, ellers havde du ikke skrevet til brevkassen. Men, du har også adfærdstræk fra de to andre utrygge tilknytningsformer.

Forklaring: Den ambivalente længes altid…, men når muligheden byder sig, mister man interessen og begynder at kigge efter ’noget’ nyt. Den desorganiserede tilknyttede længes også efter nærvær, men skræmmes i kontakten og trækker sig væk. Den undvigende gør et halvhjertet forsøg, og beslutter sig for at nære relationer ikke er vigtige. Overdrivelse fremmer forståelsen! Alle reaktioner sker i forskellige grader og afhænger af din historie, humør og situation.

Her kan du læse mere om de 4 tilknytningsformer

Fortiden er din stopklods

De tre utrygge tilknytningsmønstre består af gamle overbevisninger, vaner og mønstre. De er skabt på baggrund af et sammensurium af oplevelser og hændelser, som forbindes med noget negativt og smertefuldt. Alle gode oplevelser sammen med andre skaber tillid og positive forventninger til livet og til andre. Når du er sammen med trygge, afbalancerede og kærlige mennesker udvikler du selv mere af den trygge tilknytningsform.

Fokus på det gode

Flirt kan føre til nærvær - hvis man opfatter detNår vi er styret af de utrygge mønstre er det fortiden som styrer os. Det betyder at vi bliver blinde for alt det gode – det gode som sker lige for øjnene af os. Vi fokuserer på det negative frem for det positive. Det kan være at du står og snakker med en sød og kærlig mand. Han flirter, signalerer at du sød og lækker – men du bemærker det ikke! Fordi – fortidens frygt som er skabt gennem tidligere erfaringer styrer dig. Jeg ved godt det er nemt at sige, og svært at praktisere. Du skal til at tage kontrollen over frygten. Du skal skrue op for dit lys og stråle som den smukke sjæl du er. Kærligheden venter på dig.

Vejen frem

Den stærkeste følelse vinder altid

Du beskriver at længslen efter nærvær skaber en modstridende følelse af angst. Det er sådan at den stærkeste følelse altid vinder. Det er kun i kroppen du kan føle glæde, sorg, begejstring, vrede, føle dig selv, føle kærlighed osv. Vejen frem mod nærvær er at du stille og roligt genskaber kontakten til din krop og de følelser, som engang blev gemt væk. Du tænker sikkert… ’Åh nej, det har jeg ikke lyst til’. Og det forstår jeg så godt. Sagen er bare den, at så længe du undviger frygten undviger du også kærligheden og alt det gode som følger med.

Derfor skal du:

  • Ud af din komfortzone
  • Blive mere modig
  • Se din frygt i øjnene
  • Gøre noget nyt

Der er ingen anden vej. Der findes ikke lette løsninger eller genveje.

Men, så slemt er det heller ikke.

Der er så meget du selv kan gøre.

Sådan kommer du mere ind i den trygge tilknytningsform

  • Begynd at træne dig i at tage kontakt. Start i det små. Begynd at smile til folk på gaden. Hils på postbuddet eller en kollega som du ikke plejer at tale med. Small talk med damen, som går tur med sin hund eller en forældre med en sød baby i barnevogn. Vær kreativ. Se muligheder. Hop ud i det. Du har intet at miste. Øv dig, øv dig. Mærk energien stige.
  • Hvorfor small talk? For den undvigende kan small talk være en svær disciplin. Man ved ikke rigtig, hvad man skal tale om. Kommer til at føler sig dum. Usikkerheden viser sig (den gamle frygt for afvisning trigges) og man trækker sig. Derfor er det godt at øve dig på tilfældige mennesker.
  • Sandheden er at small talk er SINDSYG VIGTIG! Det er en genial måde at mærke efter om personen du taler med er interessant, tiltrækkende, har kvaliteter du kan lide, osv. osv.
  • INFO: Det er tryg tilknytning at vise ’den anden’ interesse. Man viser gennem samtalen at ’Du er vigtig’. Jeg vil gerne høre om din dag, dit liv, hvordan du har det. Den del har den undvigende ikke oplevet så meget af i barndommen. Derfor kan small talk opleves som en direkte ubehagelig følelse.
  • Hvis du mærker ulyst eller modstand, så prøv om du kan blive lidt længere i kontakten end du plejer. Fortæl dig selv. Det her bliver sjovt. Lev dig ind i personen du taler med. Mind dig om at du er voksen nu.
  • Hvis du virkelig, virkelig ikke synes det er interessant. Så må du ’fake it until you make it’ ! Med det mener jeg…giv det en chance, bliv ved, lige pludselig mærker du et skifte…ha’ tålmodighed. Forestil dig at du får 10.000,- for hver gang du viser interesse i andre, giver noget af dig selv. Lav det til en sjov konkurrence…hvor meget kan du tjene om dagen?.
  • Tag ikke tingene så tungt eller dig selv så alvorlig. Slå håret ud. Hvad har du at miste?

Du skriver videre… Mærker lige nu en snigende skyld (ansvar) og skam over min “manglende lyst” hvilket gør det svært at “komme ud af” den knude jeg føler det er, at være i disse modstridende følelser, i forhold til at indgå i en nær og intim relation med en kæreste.

Træk vejret

’Knuden’ er et tegn på fastlåst traumeenergi og den skal løsnes før du kan trække vejret frit. At trække vejret dybt og frit giver adgang til dine dybe følelser. Bevidst vejrtrækning er den hurtigste måde, hvorpå du kan komme i kontakt med din krop og din sjæl på. Sid mindst tre minutter og træk vejret stille og roligt. Sid gerne 5-10 min. Gør det hver dag. Hvis du ikke husker det i løbet af dagen, så gør det når du ligger i din seng. Gennem vejrtrækningen giver du ’knuden’, kærlig opmærksomhed og omsorg – og det vil få dit hjerte til langsomt at åbne sig for kærligheden.

Hvorfor skammer vi os?

Skam kommer af frygten for, at andre ikke kan lide os. Vi er flokdyr og afhængige af andre. Derfor skammer vi os, hvis vi bliver afvist og udstødt af fællesskabet. Skammen ligger dybt i os og udtrykker sig i vores relationer. Når vi skammer os har vi følelsen af at ’være forkert’- Når vi føler skyld, har vi dårlig samvittighed over et eller andet, vi har sagt eller gjort forkert. Skam: ”Jeg er forkert.” Skyld: ”Jeg har gjort eller sagt noget forkert.”

Refleksion:

Hvordan gemmer du dig bag skam og skyld følelsen? Er du f.eks. perfektionistisk og over-kontrollerende?
Hvad gør du for at holde skammen væk? Sagt med andre ord. Hvordan genskaber du balance i dit indre når du bliver genert, vred, eller flov? Perfektionisme er typisk en ubevidst måde at rette op på følelsen af ikke at føle sig god nok. Når vi hoverer, nedgør eller taler grimt om andre er det en måde (ubevidst) at rette op på mindreværdsfølelsen.

Frygt for afvisning

Angst for afvisning gør det svært at opnå nærvær i et kæresteforholdSkammen er noget vi kæmper med alene, fordi vi tror at alle andre er perfekte. Når vi føler en risiko for afvisning – gør vi alt for at forhindre det. I stedet for at mærke den ubehagelige følelse af ensomhed ignorerer vi den. Vi bedøver smerten, enten ved at forsøge at trække os væk fra den (undvige) eller ved at benægte den. Det er en måde at beskytte sig selv på. Den eneste måde skam kan opløses er at få den frem i lyset. Stå ved den og give de smertefulde følelser accept og kærlighed.

Reflekter over følgende:

  • Er det forkert at være single og 38 år?
  • Er jeg forkert fordi jeg ikke har en kæreste?
  • Er jeg forkert fordi nærvær skræmmer?

Øvelse – accepter negative følelser

En god og effektiv måde at slippe negative følelser, er ved at give dem lov til at være der. Det handler om at du slipper kampen om at, du skal være eller have, det på en eller anden bestemt måde. Det vil frigøre energi og gøre at du får det bedre. Det forholder sig sådan, at negative tanker kun kan forandre sig, hvis du accepterer dem helhjertet. Når du står ved dig selv, og indser at, du er perfekt fordi, du er dig, slipper du mindreværdet og du kommer du mere i power og flow.

Derfor skal du:

Acceptere din manglende lyst til at få en kæreste!  Mærk den, føl den, vær med den. Tal direkte til ulysten og sig til den:  ”Manglende lyst du må godt være her lige nu!”. Ved at sige ”lige nu”, forpligter du dig kun til, at ulysten må være her i dette øjeblik – ikke resten af dit liv.

Accept giver lettelse og fjerner dit forsvar – Accept er en form form for psykisk viskelæder som visker skammen ud.   Accepten heler og slippe skammen, fordi du står ved dig selv 100%.

Dernæst:

Anerkend din ulyst. Gå helt ind for den. Elsk den! Stå ved den. Ej den. Mærk følelsen i kroppen.

Jeg ved godt det kan være svært. Men der er her forandringen sker.

Brug teknikken hver eneste gang du mærker en eller anden form for modstand. Gør det til en ny helende vane.

Næste skridt

Vis verden hvem du virkelig er

Se dig omkring. Bliv opmærksom på verden omkring dig. Bliv mere deltagende. Løft sløret. Stå ved dig selv. Fortæl dine veninder at du vildt gerne vil have en kæreste. Fortæl dem om din frygt for nærvær. Vær åben og vis din sårbarhed. Hvis du har nogle gode vennepar. Par som har det rigtig godt sammen, så brug dem som dit mentorpar.

Hvad er et mentorpar?

Det er et par hvor begge er overvejende tryg tilknyttet. De viser hensyn til hinanden. De taler respektfuldt til hinanden. De taler også pænt om partneren, når de ikke er sammen. De er hjælpsomme og omsorgsfulde over for hinanden. Og noget meget vigtigt de får dig til at slappe af i deres selskab. Brug dem som dit forbillede. Spørg dem om, hvad de værdsætter hos hinanden. Hvad er det de gør, som du også gerne vil opleve? Og som du fortjener at få.

Styrk din trygge tilknytningsform

Det vi fokuser på, det tiltrækker vi mere af. En metode til at styrke den trygge tilknytningsform er at fokusere på de stabile, trygge og vedvarende relationer – der har været, og er i dit liv lige nu. Ved at fokusere på det, som fungerer, giver du dit selvværd mulighed for at vokse. Tænk også på ting, som du tager for givet, dit gode helbred, veninder, din bolig, arbejde osv. Fortæl dine veninder hvor meget de betyder for dig. Vis dine kolleger at du værdsætter dem. Vis glæde og taknemmelighed.

Angst er fravær af tillid

Uanset hvilken form for angst man lider af, er angst fravær af tillid, og dermed fravær af kærlighed. Når vi er angste, eller bange, er det eneste vi har brug for tryghed. Vi bliver angste når vi som børn føler os forladte og afviste. Angsten er også et tegn på at vi har forladt os selv. Og det gør altså rigtig ondt når man ikke tror på sig selv, har tillid til sig selv, til sin intuition og til sine følelser.

Dit indre barn skal have masser af kærlighed

Kære Signe. Jeg kan virkelig godt forstå at du, som lille mistede tilliden og troen på nærvær og tryghed. Ligeledes forstår jeg også godt den smerte og ensomhedsfølelse, som lille Signe dengang oplevede. Jeg forstår til fulde, hvorfor det er svært for dig at række ud efter nærvær og kærlighed i dag.

Det lille barn har behov for nærvær. Giv dit indre barn masser af kærlighed!Mit råd til dig er: Se på den lille pige med kærlige og omsorgsfulde øjne. Hun skal knus-elskes. Du skal fortælle hende at du er den voksne og at du passer på hende. Giv hende den kærlighed og tryghed, som hun ikke fik dengang. Tryghed og selvkærlighed vil få den lille pige, til at fylde mindre og voksne kvinde til at træde frem i sit eget kærlige lys.

Tilbage til udgangspunktet

Du er nået rigtig langt i dit liv. Fået helet mange af barndommens sår. Du er på rette vej. Mangler dog en smule før du er klar til kærligheden. Helt klar bliver du aldrig. Så du kan ligeså godt springe ud i det og begynde at øve dig. Begynd at tage chancer. Sænk barren. Ingen er perfekte. Vær realistisk. Du er ikke perfekt, men du er GOD NOK og det er perfekt. Slap af og Nyd livet. Du har kun denne ene chance i hvert fald på denne jord.

Det skal du have hjælp til

Når nærvær udløser angst, tyder det på at den desorganiseret tilknytningsstil er i spil. Når vi udsættes for traumatiske oplevelser kan nervesystemets selv-regulerende og helende evne blokeres. Kroppen fastlåses i stress og her er samtale eller meditation ikke nok til, at forløse den knude af ambivalente følelser som du taler om. Knuden, altså traumet skal forløses i din krop nøjagtig det sted, hvor den i sin tid opstod.

Den indre alarmtilstand skal slå fra

Det er sådan at psykiske knubs ikke heles før den fastlåste energi og de tilkoblede følelser forløses og får ny mening. Kort fortalt skal stresstilstanden slås fra. Det sker via hjernens instinktive niveau, som befinder sig dybt inde i den primitive reptilhjerne. Metoden at bearbejde traumet nænsomt og kærligt – med andre ord. Den trøst, tryghed og omsorg, du ikke fik dengang, skal din krop mærke i nu’et. Når det sker, slipper nervesystemet sit faste tag i krop og sind og du vil opleve ro, afslappelse og heling. De tunge følelser vil lette og du vil få mere energi, lyst og mod til at hoppe ud i kærlighedslivet.

Få helet dine barndomstraumer

Hvis du har et ønske om terapi vil jeg anbefale dig at finde en terapeut, som arbejder med traumer og kroppen, evt. en certificeret Tilknytning & relations terapeut eller en anden form for kropsterapeut. Du er selvfølgelig også meget velkommen i min praksis i Charlottenlund eller via online terapi alt efter dit behov og hvor du befinder dig i verden.

Du kan læse om online terapi og individuelle sessioner her.

Jeg ønsker dig alt det bedste
I kærlighed & lys
Lene Bojer

Tryg tilknytning

Hvordan opstår tryg tilknytning?

Barnet føler sig tryg og beskyttet. Oplever tilpas med omsorg og mødes med oprigtig interesse. Mor/og eller fars stabile og vedvarende støtte opfordrer til udvikling af selvstændighed. Barnet føler sig tryg og elsket – udvikler højt selvværd samt selvtillid.

Tryg tilknytning som voksen

Som voksen indgår du i et sundt og nærende parforhold, hvor der både er plads til individualitet og et fælles behov for samhørighed og følelsesmæssig intimitet. Du har en generel positiv livsindstilling, er fleksibel og omstillingsparat. Du accepterer jeres forskelligheder og ser muligheder frem for begrænsninger. Problemer løses uden de helt store dramaer. Du kan udtrykke kærlighed i ord og handlinger. Du kan undskylde dine fejl og modtage en undskyldning fra den anden. Du kan tilgive og hurtig komme videre.

Studier viser at tryg tilknyttede mennesker har en nemmere tilgang til kærlighed, kram, nærvær og mindre tilgang til frygt, tab og separation. De er helt enkelt ikke særlige sensitive overfor negative tegn hos deres partner.  

Den trygge tilknytningsform handler om, at hvile i sig selv. Have en indre ro, tillid og tro på sig selv og verden. Det er naturlig evne til at knytte bånd og indgå i tætte og nærende relationer. Det er menneskets sunde kerne og essens. Det er mennesket i dets reneste, ærligste og smukkeste udgave.

Kendetegn for tryg tilknytning
  • Du er tillidsfuld og har en optimistisk indgangsvinkel
  • Du åben og interesseret i at involvere dig med andre
  • Du deler gerne dine personlige tanker og følelser
  • Du har en indre tro på at livet vil dig godt
  • Du har positive forventninger til andre mennesker
  • Du har gode relationer og et netværk at trække på
  • Du tør vise sårbarhed og bede om hjælp
  • Du kan udtrykke dine behov klart og tydeligt
  • Du har mod på at lære nyt – og mod på at udvikle dig
  • Du har en høj grad af selvværd og selvtillid
  • Du kan mestre modgang på en konstruktiv må
Kendetegn i parforholdet 
  • Du er god til at stoppe en konflikt. Under et skænderi har du ikke behov for at gå i forsvar og skade eller straffe din partner. På den måde forhindrer du at skænderiet eskalerer. 
  • Mentalt fleksible. Du føler dig ikke truet af kritik. Du er villig til at overveje – og, hvis nødvendigt at ændre på dine holdninger og meninger
  • Du spiller ikke skuespil. Du ønsker nærhed og forventer   at din partner ønsker det samme. Så hvorfor spille skuespil?
  • Føler dig komfortabel med nærhed og ubekymret omkring grænser. Du søger intimitet og er ikke bange for at blive ’fanget eller kvalt’ i forholdet. Du er ikke overvældet af frygt for at være svag (som den ambivalente) eller har behov for at trække sdg (som den undvigende.) Du finder det let at nyde nærhed, både fysisk og følelsesmæssigt
  • Du er hurtig til at tilgive og går ud fra at din  partner har gode intentioner og derfor har du nemt ved at tilgive, når/hvis din partner kommer til at såre dig
  • Tilbøjelige til at se sex og intimitet som et hele. 
  • Du har ikke behov for at skabe distance, ved at adskille sex og intimitet – (dvs. enten ved at være følelsesmæssig tæt eller tæt seksuelt. For dig  er sex og intimitet forbundet med varme, lyst og kærlige følelser til din partner
  • Behandler partneren med respekt og forventer det samme
  • Har en naturlig interesse i at forebedre og venligeholde parforholdet 

En af de vigtigste roller i parforholdet er at skabe en tryg base for partneren – det gøres ved at:
  • Vær tilgængelig. Vær sensitiv når din partner er følelsesmæssige ude af den. Tillad din partner at være afhængig af dig, når vedkommende har behov for det. Tjek fra tid til anden og giv omsorg når tingene går galt.
  • Lad være med at løse din partners personlige problemer. Vær tilstede med din støtte og empati. Det vil give din partner en følelse af styrke. Lad din partner gøre sine egne ting, uden at overtage situationen og underminere personens selvtillid omkring egne evner
  • Opmunter din partner. Bak op omkring deres mål, læring og personlig vækst. 

Har du ikke har taget min tilknytningstest endnu, kan du gøre det herunder

Desorganiseret tilknytning

Det uforudsigelige mønster

Den desorganiserede tilknytningsstil er modsat det undvigende og ambivalente mønster – uforudsigeligt. Det vil sige at det har ikke et stabilt reaktionsmønster, som de to andre utrygge mønstre har. Det betyder at jo mere chok/traume en person har på lager, jo mere følelsesmæssig svingende vil man være. 

Mønsteret ingen taler om

Det desorganiserede mønster er mønsteret ‘ingen rigtig taler om’ – fordi det er forbundet med skam og fordi der ikke undervises eller skrives særligt meget om det.  Jeg vil dog vove den påstand, at vi alle har en smule desorganiseret tilknytning i os. Desorganiseret tilknytning handler ikke kun om en hård opvækst – men også om andre traumatiske livsbegivenheder som pludselig indtræffer – og hvor vi ikke har fået hjælp til at  heale traumet og lande nervesystemet. 

Hvordan opstår mønsteret?

Barnet har oplevet mor/og eller fars adfærd være skræmmende . Stemningen i hjemmet har været præget af en truende, uforudsigelig og kaotisk atmosfære. Det ene øjeblik har mor og eller far været rolig og i godt humør, for i næste øjeblik at reagere voldsomt, uden at vise hensyn til barnets følelser og reaktion.

Barnet har været vidne til eller selv oplevet overgreb. Forældre eller andre i familien har fx. udvist krænkende adfærd i form af fysisk eller psykisk ydmygelse. Forælderen kan muligvis selv være traumatiseret på grund af, omsorgssvigt, dødsfald, overgreb, ulykker, psykisk sygdom eller misbrug. Forælderen er derfor selv hjælpeløs og ude af stand til, at opfostre et barn i trygt og kærligt miljø.

Barnet fanges i en umulig situation, hvor det er afhængig  af forældren – som det også er bange for. Tilknytning og kærlighed forbindes med frygt og vigtige relationer opfattes som farlige. Barnet befinder sig i en konstant tilstand af stress og veksler mellem, at søge trøst og løbe væk (kamp og flugt impulser) eller være helt fastlåst og apatisk (frys). Den håbløse og forvirrende situation kan få  barnet til at reagere voldsomt og de voksne kan komme til at stemple, det som et ‘problem barn’ – men i virkeligheden er det de voksne som er problemet. 

En blanding af undvigende og ambivalent 

Nogle desorganiserede voksne læner sig til den undvigende side, og er mere følelsesmæssigt lukkede og uafhængige af andre. Andre læner sig til den ambivalente side og lever med angst, panikanfald og voldsomme følelsesudsving og er meget afhængige af andre. Nogle svinger mellem ængstelige og depressive tilstande. 

Der findes også dem, hvor tilknytningsstilen kun viser sig i specifikke situationer, som fx råben og skrigen, lugte, høje lyde, fx. døre der smækker, glas som tabes på gulvet eller voldelige scener på tv og lign. Disse triggerpunkter forbindes med traumatiske situationer fra fortiden og udløser gammel frygt i nutiden, der viser sig eksempelvis som: hjertebanken, svedeture, rysten, pludselig vrede, angstanfald,  kamp, flugt eller frys tilstande.

Mønsteret i kærlighedslivet

Af de tre utrygge tilknytningsmønstre er det desorganiserede, forbundet med størst følelsesmæssig smerte, frustration og stress. På et instinktivt niveau er livsenergien fastlås til de traumer som skete i barndommen og derfor er du stadigvæk styret af dem. Livet og især kærlighedslivet er præget af utryghed, forvirring og drama.

På et instinktivt niveau er livsenergien fastlåst til de traumer, som skete i barndommen. Dengang og i dag længes du efter tryghed og nærhed, men når kærligheden kommer tæt på, bliver du bange. Angsten viser sig typisk som mistro og manglende tillid eller blind tillid med tendens til naivitet. 

Du kan også have styr på dit liv, uddannelse, karriere, økonomi, osv. – men kærlighedslivet halter bagefter. Du blev tidlig voksen og har i dag et stort behov for kontrol – er typisk over-ansvarlig og kontrollerede – modpolen til forælderen som var uansvarlig og ude af kontrol. Stilhed og ro kan gøre dig anspændt og udløse vrede eller ’ked af det hed.’ Hvis din partner viser sig at være overvejende tryg tilknyttet, kan du komme til at kede dig. Ubevidst kan du komme til at starte et skænderi –  for uden drama eller spænding føles forholdet kedeligt eller ligegyldigt.

Typiske kendetegn
  • Dit humør kan være meget svingende
  • Dine forhold er ofte præget af uoverensstemmelser og dramatik
  • Du kan nemt komme til at overreagere. Bagefter kan du ikke huske, ’hvad du sagde eller gjorde’
  • Du har en tendens til at føle dig som en fejltagelse i forholdet
  • Du kan være meget impulsiv og behovsstyret
  • Din verdensopfattelse er ofte sort-hvid
  • Du mister nemt overblikket og har svært ved ironi og tvetydighed
  • Du har svært ved at sætte grænser – eller svært ved at respektere andres.
  • Du bliver urolig og anspændt, hvis forholdet går godt
  • Du tiltrækkes af drama og ’farlige’ eller uopnåelige typer
  • Du keder dig i et trygt forhold og kommer ubevidst til at skabe drama

Klassiske reaktioner og adfærd
  • Du kan have svært ved at vide, hvornår det er i orden at stole på andre
  • Du kan have svært ved at tyde faresignaler – fordi du som barn lærte at overhøre dem
  • Du kan have svært ved at mærke dine grænser og svært ved at sætte dem
  • Du kan have svært ved at tro på, at dine grænser er i orden
  • Du kan have vedvarende behov for enten at flygte eller kæmpe i et forhold
  • Du kan mangle en følelse af tryghed i forholdet
  • Din partner kan frygte dine pludselige humørskift af fx. raseri eller panik anfald
  • Din partner kan føle sig skubbet væk på grund af din manglende evne til at være til stede i nuet 
  • Dit forhold kan være præget af forfølger-offer dynamikker, overhund-underhund, magtafmagt

Har du ikke har taget min tilknytningstest endnu, kan du gøre det herunder

Undvigende tilknytning

Hvordan opstår tilknytningsformen? 

Barnet har oplevet tidlig og vedvarende afvisning og ignorering,. Mor/og eller far har været følelsesmæssig lukket og udvist fjendtlighed og vrede blikke. Det er derfor blevet mere sikkert, at tage afstand fra, end at være i kontakt. Det kan være, at mor/ og eller far var ukærlige, fordi de ikke selv havde oplevet nærvær og kærlighed. Måske mor blev gravid uden at ønske det, og havde derfor svært ved at knytte sig følelsesmæssigt til barnet, eller mor fik måske en fødselsdepression. Mor/og eller far har måske været præget af træthed, stress, sygdom, eller konflikter mellem forældrene og/eller andre søskende. Kort sagt barnet har været meget overladt til sig selv og fået en følelse af, at være til besvær og betydningsløs.

Forældrene gav barnet, hvad det havde brug for i form af, mad, materielle ting – og udviste stor interesse når det gjaldt præstation i fx sport og skolegang. Men der manglede følelsesmæssig og fysisk nærvær (kram, knus, og hud mod hud kontakt) – til at give barnet en følelse af varme, glæde og være ønsket. Måske forældrene gav af pligt i stedet for af oprigtig interesse og kærlighed. Resultatet blev, at barnet følte sig ensomt og til besvær. Modvægten til den manglende interesse  / afvisninger fra mor/og eller far er at blive selvkørende og uafhængig af andre – og fokus bliver at dække egne behov. Forventningen til andre mennesker er derfor lave. 

Parforholdet 

Det er meget vigtigt for dig at bevare din frihed og din uafhængighed. Du foretrækker at klare dig selv frem for at involvere andre i dine behov. Selvom du gerne vil være tæt på andre, føler du dig utilpas med for megen nærhed og du har en tendens til at holde din partner på afstand og svært ved at åbne op for dine tanker og følelser. Ofte klager din partner over at du er følelsesmæssigt fjern. Når du er i et forhold er du opmærksom på om din parter vil kontrollere dig. For ingen skal styre eller bestemme over dig. Du er din egen og kører dit eget løb. Store følelser er ikke din kop te og derfor kan du komme til at nedgøre din partner, hvis han/hun viser svære følelser – for dig er svære følelser et tegn på svaghed.

Tegn på undvigende tilknytning
  • Du trives bedst alene, går dine egne veje
  • Du nedtoner (ubevidst) betydningen af forhold til andre
  • Du ”kører dit eget løb”
  • Du har nemt ved at få ro på og ”lande” dig selv. Men svært ved at lade en anden hjælpe dig med det
  • Du er ”oppe i hovedet” og kan have svært ved at mærke kroppen
  • Du tænker kærlighed fremfor at føle den
  • Du har svært ved at opleve og udtrykke følelser og behov – undertrykker eller udsætter dem hellere!
  • Du kan overbevise dig selv om, at du har det bedst alene – at du ikke har brug for andre
  • Du kan opgive mennesker og i stedet relatere til dyr, naturen, spiritualitet
  • Du kan føle dig som en fremmed. Føle dig forkert i forhold til andre, som om du ikke hører til på denne jord
  • Du kan eventuelt have mange venner og være engageret, men på et overfladisk plan
Udfordringer i parforholdet
  • Du kan være utilgængelig i en eller anden udstrækning og trække dig. Det kan være mentalt, følelsesmæssigt eller fysisk. Din partner vil opleve det, som at der er en afstand mellem jer
  • Du undertrykker dine behov – så din partner får ikke klar besked om, hvad du ønsker eller ikke ønsker
  • Du har ikke nødvendigvis megen indlevelse, den kan mangle helt
  • Du tager kraftig afstand (ubevidst) fra din partners følelsesmæssige udtryk. Du trækker dig eksempelvis, hvis din partner græder eller er vred
  • Du kan finde på at tale nedsættende om følelsesmæssige reaktioner
  • Du stiller ikke (helt) op eller er (helt) nærværende i forholdet
  • Du kan have problemer med kontakten, eksempelvis øjenkontakt eller fysisk berøring
  • Du kan have svært ved at snakke om forholdet og følelserne.
  • Du takler tingene intellektuelt og/eller praktisk  
  • Du har svært ved at udtrykke dine kærlige følelser i ord . Dit kærlighedsssprog er typisk gaver eller tjenester. 
 

Har du ikke har taget min tilknytningstest endnu, kan du gøre det herunde

Ambivalent tilknytning

Bange for nærvær - men længes samtidig efter det. Læs mere her i Kærlighedsbrevkassen
Vigtig info om mønstrene

Vi har dele af alle fire tilknytningsformer – men i varierende grader. Det betyder at ingen har en 100 % tryg tilknytningsform. I følelsesmæssige situationer er vi typisk styret af et til to af tilknytningsmønstrene. Vi er påvirkelige af den andens mønstre. Den ambivalente trigges af den undvigende og vice versa. Yderligere kan mønstrene skifte fra øjeblik til øjeblik. 

Hvordan opstår tilknytningsmønsteret? 

Mor/og eller fars kærlighed og nærvær har været der, for så pludselig at forsvinde. Så kom den måske igen, for atter at forsvinde – uden barnet kunne regne ud, hvornår kærligheden var til rådighed. Derfor blev barnet (over)optaget af at regne ud, hvordan det kunne få kontakt – fordi det jo lykkes ind i mellem. Barnet tror derfor, det har noget med barnet selv at gøre (jeg er forkert).

Fokus bliver at fastholde kontakt, ved at gøre sig lille og hjælpeløs – fx. ved at være; klæbende, krævende og klynkende. Adfærd som sikrer barnet mod at blive forladt. Der opstår en indre overbevisning om at ‘Jeg kan ikke klare mig uden dig’ – samt en tendens til at tilfredsstille andres behov fremfor egne (for at undgå at blive forladt). 

Mønsteret i kærlighedslivet

Du elsker at være meget tæt på din partner og har et stort behov for intimitet. Du frygter ofte at din kæreste ikke ønsker at være ligeså tæt, som du gerne vil være. Dit parforhold optager en stor del af din følelsesmæssige energi. Du har en tendens til at være meget følsom overfor små udsving i din partners humør og handlinger. Dine sanser er meget skarpe, men du har en tendens til at overreagere og mistolke din partners signaler og handlinger. Du oplever mange negative følelser i forholdet og mister nemt dig selv. Som resultat har du en tendens til at reagere uhensigtsmæssigt og sige ting du senere fortryder. Hvis din partner giver dig en masse sikkerhed, kan du slippe din forladthedsangst og slappe af i forholdet. 

Kendetegn ængstelig/ambivalent
  • Du har vedvarende angst, frustration eller fortvivlelse i kærlighedsforhold
  • Du har svært ved at få ro på og ”lande” dig selv, 
  • Du mangler opmærksomhed på dine egne behov
  • Du er usikker på, om du kan få dine behov opfyldt – eller om det overhovedet er i orden at have behov 
  • Du kan (ubevidst) frygte at opfyldelse af dine behov vil medføre nederlag – tror at den anden vil skubbe dig væk, hvis du udtrykker dine behov 
  • Du overdriver (ubevidst) følelser og behov! Fordi du dybest set ikke tror på, at du kan få dine behov opfyldt
  • Du nøjes med det, der er til rådighed – i stedet for at bede om det, du virkelig har brug for
  • Du er ivrig efter at behage andre – også selvom det kan skade dig selv
  • Du giver ofte for at få – og tager derefter afstand fra den anden, hvis han/hun ikke giver lige så meget tilbage
  • Du kan have besættende tanker om din partner. Eller om, hvad andre tænker om dig
  • Du oversvømmes let af fortidens følelser –. Filteret mellem fortidens følelser og nutid er spinkelt
  • Du har høje forventninger til andre – nærmende sig det perfektionistiske
  • Hvis den anden er tilgængelig, mister du nemt interessen. Vender dig efter noget nyt du ikke kan få
  • Du forveksler (ubevidst) længsel med kærlighed. Tror du elsker, hvis du savner
  • Du kan føle dig ikke god nok, at du ikke fortjener at få, eller at du ikke er værd at elske
  • Du kan have lavt selvværd, depression og opleve tomhed
  • Du kan have afbrydelse af familierelationer
  • Du har ofte korte(re) forhold – eventuelt også korte venskaber
Klassiske benspænd i parforholdet
  • Du har tendens til (store) følelsesmæssige udbrud og bliver let oversvømmet af følelser.. Du tror det alt sammen handler om din partner og ved ikke, at dine reaktioner (frygt for at blive forladt) i høj grad stammer fra din fortid
  • Du har let ved at brokke dig og bebrejde din partner for alt muligt… men du gør det ofte indirekte og martyr-agtig, siger fx: ”Du vil meget hellere være sammen med de andre”, ”Dit arbejde er vigtigere end mig”. 
  • Du mangler at tage ansvaret fuldt ud for dig selv og bliver derfor let utilfreds og skubber, ansvaret/skylden over på partneren. En offerrolle, der typisk er ubevidst. Du tænker: ”Hvis bare han/hun ville … så ville vi/jeg være lykkelige”
  • Dn kritik og utilfredshed skubber ofte din partner væk – og derved skaber du dit eget værste mareridt!
  • Når din partner bliver helt tilgængelig og elsker dig – kan du finde på at vende dynamikken og selv blive utilgængelig og sabotere den kærlige kontakt
  • Du giver ofte for at sikre dig mod afvisning og det kan gøre din partner vred uden, at forstå hvorfor. Han/hun kan stå med en følelse af, at der er en ‘pris’ for det, som du giver – hvilket der også nemt kan være!
  • Din partner kan opleve, at hans/hendes kærlighed bliver afvist eller preller af på dig,. Det er som om du slet ikke kan få øje på den, eller tage den ind. Det er som du ikke tør stole på at du er elsket. Din ubevidste overbevisning er: ”Du siger at du elsker mig i dag – men elsker du mig i morgen? Kan jeg stole på at du virkelig vil mig?

Har du ikke har taget min tilknytningstest endnu, kan du gøre det herunder