Din tilknytningshistorie

Essensen

Denne tilknytningsform er den ideelle. Mennesker med trygt tilknytning vokser typisk op i en familie med masser af kærlighed og støtte. Som barn oplever de en stabil og vedvarende strøm af nærvær, interesse, omsorg og tryghed. Kommunikationen i familien har været respektfuld. Barnet har følt sig tryg og beskyttet. Som voksen indgår man i et sundt og nærende parforhold, hvor man er afhængig af hinanden, men hvor der også er plads til individualitet. Man har en generel positiv indstilling til livet og er fleksibel og omstillingsparat. Man accepterer forskelligheder og ser muligheder frem for begrænsninger. Problemer løses uden de helt store dramaer. Man kan udtrykke kærlighed i ord og handlinger. Man kan undskylde sine fejl og modtage en undskyldning fra andre. Man kan tilgive og komme videre.

Den trygge tilknytningsform handler om at hvile i sig selv. Have en indre ro, tillid og tro på sig selv og verden. Den trygge tilknytningsform er den naturlige. En medfødt evne til at knytte bånd og indgå i tætte og nærende relationer. Det er menneskets sunde kerne og essens. Det er mennesket i dets reneste, ærligste og smukkeste udgave.

Tegn på tryg tilknytning

De perfekte forældre findes ikke. Derfor eksisterer den perfekte barndom heller ikke. At være 100% tryg tilknyttet er derfor en umulighed. Læs listen igennem. Hvor genkender du dig selv i den trygge tilknytningsform?

• Du er tryg i forhold til dig selv og andre
• Du har tilfredsstillende relationer til både mænd og kvinder
• Du har en realistisk optimisme
• Du har tilfredsstillende seksuelle forhold
• Du har nemt ved at komme i balance igen ovenpå udfordrende situationer
• Du går ind og ud af kontakten med andre i en naturlig rytme
• Du kan forblive nærværende i kontakten
• Du har sund balance mellem din opmærksomhed på dig selv og andre
• Du bliver opmærksom hvis noget er galt i kontakten
• Du har en god indlevelsesevne
• Du sætter ord på problemerne og tager konflikterne i forholdet, når det er nødvendigt
• Du har god kropskontakt også når du er i kontakten med andre
• Du affinder dig ikke med dårlige situationer.
• Du ved du fortjener at blive behandlet ordentligt
• Du er klar over dine behov og udtrykker dem direkte og respektfuldt
• Du har god kropskontakt også når du er i kontakten med andre
• Du er i stor udstrækning den samme, uanset hvem du er sammen med
• Du tænker, føler og udtrykker dig 80% af tiden positivt om din partner
• Du har et godt selvværd og er respektfuld over for andre
• Du har medfølelse med dig selv eller andre, når der er modgang og lidelse
• Du reagerer modent i en konfliktsituation
• Du er tillidsfuld og bliver ikke overmandet af følelser, fornuft eller instinktive reaktioner
• Du kan se dig selv udefra – og se andre indefra (indlevelse og empati)
• Du har en naturlig åbenhed og interesse for at skabe kontakt til andre
• Du deler gerne dine tanker og følelser
• Du kan forlade et usundt forhold – ved at du er bedre værd
• Du er ikke bange for at være alene

Undvigende tilknytningsform

Essensen

Mennesker med undvigende tilknytningsform har en tendens til at nedtone betydningen af intimitet, nærvær, omsorg og kærlighed. Det er ikke en bevidst adfærd, men en tillært form for selvbeskyttelse. Man holder en følelsesmæssig afstand til andre. Kan godt være social, men slapper bedst af i sit eget selskab. Der er et stort behov for personlig frihed og alene tid. Man har typisk lave forventninger til andre mennesker. Klarer sig selv og har svært ved at bede andre om hjælp. Er privat og fortæller ikke andre, hvordan man virkelig har det. 

Baggrunden

Barnet er blevet forsømt og har været meget overladt til sig selv. Det har derfor ikke oplevet tilstrækkelig nærende opmærksomhed, omsorg og indlevelse eller mor/far har kun været nærværende når det drejede sig om opgaver og præstation. Forælderen har måske været fysisk tilstede og tilfredsstillet fysiologiske behov, som mad, tøj, og tag over hovedet, men ikke mødt barnets følelsesmæssige behov. Måske har mor/far ikke været i kontakt med egne følelser eller behov og har derfor haft meget lidt at give af. Måske blev barnet mødt med irritation, fjendtlige blikke og afvisning når det søgte kontakt. Som forsvar mod ikke at mærke smerten fra afvisningen lukkede barnet af for sine følelser. Undvigende tilknyttede børn er typisk gode til at lege alene, en evne som de voksne ofte roser. Den triste sandhed er, at barnet på baggrund af mangel på nærvær og interesse giver op og ubevidst beslutter sig for at klare sig selv.

Kærlighedslivet

Parforholdet kan ubevidst opleves, som en trussel mod friheden. Man giver sig aldrig helt hen til partneren. Taler helst ikke om problemer eller følelser. Nærvær og begejstring er størst, når man taler om følelsesmæssige ufarlige’ ting så som: arbejde, hobby eller lign. Der er en form for distance mellem de to parter, hvilket ofte gør partneren frustreret. Man kan finde på at gøre grin af partneren fx. græder eller på anden måde viser sin sårbarhed. Der kan være en tendens til selvtilfredshed og at føle sig moralsk hævet over andre – ofte et triggerpunkt til et skænderi. En tendens til at gemme sig bag tv, telefon eller computer for at undgå kontakt eller for at få ‘legal’ alene tid. Man har ikke et stort behov for at, nusse, holde hånd eller sidde tæt. Efter elskov trækker man sig typisk væk fra sin partner. Har svært ved at udtrykke sin kærlighed via ord. Viser kærlighed gennem gaver eller tjenester. Viser ikke den store interessere for hvordan partneren virkelig har det. Der er en tendens til at prioritere job og hobbies frem for nærvær og familie. Hvilket giver anledning til utilfredshed blandt de mennesker, som reelt har den største betydning for den undvigende.

Singlelivet

Ikke overraskende er den undvigende tilknytningsform overrepræsenteret blandt singler. Den undvigende hævder ofte, at være den lykkelige single. For den undvigende er kærester ‘for besværlige og for krævende’. Man foretrækker frem for ALT sin personlige frihed. Bag facaden holdes angsten for afvisning og længslen efter kærlighed stangen – ved at undvige den. Modsat kan man leve i et livslangt parforhold, hvis der gives plads til det store behov for individuel frihed.

Hvor genkender du dig selv?

• Er det svært for dig at have tætte relationer?
• Skaber nærvær et umiddelbart behov for at trække dig?
• Synes du det er svært at slappe af i samvær med andre?
• Bliver du stresset hvis nogen spørger ind til hvordan du har det?
• Er det svært for dig at spørge andre om hjælp?
• Har du svært ved at vide hvad du har behov eller brug for?
• Har du svært ved at bevare øjenkontakt?
• Foretrækker du at arbejde alene fremfor at arbejde sammen med andre?
• Vil du helst engagere dig i andre eller køre solo aktiviteter?
• Dømmer du ofte andre for at ikke at være selvkørende nok?
• Synes du at følsomme og dramatiske mennesker er irriterende?
• Tænker du at svage mennesker burde tage sig sammen?
• Hvad er nemmest for dig? At tænke på ting, som er vigtige for dig eller fortælle andre, hvad du føler om disse ting?
• Hvis du har prøvet at mistet kontakten til en relation. Fik du da en følelse af lethed og frihed? Var oplevelsen efterfulgt af modsatte følelser som tristhed, depression eller fortvivelse?
• Foretrækker du samvær med dyr, at være i naturen eller dyrke dine intereser, fremfor at være sammen med andre mennesker?
• Hvor vigtig er din karriere eller dit arbejde til sammenligning med personlige relationer?
• Føler du dig mere forbundet med din x-partner efter at presset er taget af og I er gået fra hinanden?
• Føler du at der findes en perfekt partner til dig, som du endnu ikke mødt – men at det er nemmere at drømme om nærvær og kærlighed, end at binde dig til en partner i det virkelige liv?

Ambivalent tilknytningsform

Essensen

Den ambivalente tilknytningform kan viser sig som bekymringer og problemer. Man tror at længsel er kærlighed. Der er en tendens til, at være overoptaget af den anden og derfor mister man sig selv. Er krævende i kontakten med andre. Taler meget og helst om problemer. Har svært ved at være alene. Går meget op i hvad andre tænker om dem. Kan lide af søvnproblemer og tankemylder. Bliver nemt overstrømmet af følelser og brug for en anden til at lande dem. Har nemt ved at skabe kontakt til andre, men kan have svært ved at bevare venskaber og kærlighedsforhold. Er meget optaget af egne behov, men tror ikke på at de bliver opfyldt. Er aldrig helt tilfreds eller helt glad. Forventer altid det værste. Har selvværdsproblemer.

Baggrunden

Barnet har fået omsorg, nærvær, opmærksomhed, osv. og oplevet hvad kærlighed og tryghed var. Men oplevede også at kærligheden og trygheden forsvandt – for så at komme tilbage. Erfaringen blev at kærlighed var uforudsigelig og utilregnelig. Derfor blev barnet bange for at miste mor/far og trygheden. For at holde fast i kærligheden begyndte barnet, at overdrive følelser og behov. Nogle gange lykkedes det, men lige så ofte blev barnet afvist. Der er en konstant angst for at blive forladt og den viser sig i adfærd som: Gråd, klynkeri, pylret, omklamrende, generthed, klæbende og har svært ved at lege alene.

Kærlighedslivet

For den ambivalente er kærlighedslivet en slidsom affære. På et instinktivt niveau tror man ikke at kærligheden nogensinde vil lykkes. Man længes altid efter mere eller bedre kærlighed. Tror at længsel og savn er kærlighed. Hvis man er i et forhold sætter man alt til side for partneren. Aflyser gerne aftaler for at være sammen. Der skal ikke meget til før der opstår jalousi. Den mindste mistanke og partnerens mobil eller e-mail bliver tjekket. Bekymringer er en tro følgesvend og behovet for bekræftelse er stort. Man lever mest i fremtiden. Elsker at lave planer – en ubevidst måde at holde fast i partneren på. Har svært ved at sige nej og påtager sig ofte for mange opgaver. Bag hjælpsomheden og gavmildheden er der et brændende ønske om at føle sig god nok og elsket. Der er en tendens til kritik og utilfredshed. Der er altid et behov der skal dækkes, materielt eller følelsesmæssigt. Typisk synes man at partneren går mere op i sit arbejde/hobbies end parforholdet, hvilket danner grobund for mange skænderier. Den ambivalente synes man selv gør ALT og partneren gør for lidt. Man er ofte i offerrollen – skiftevis vred og ked af det og skuffet. Disse følelser kan ledes direkte tilbage til bardommen. I dag som dengang er man aldrig helt tryg. Stoler ikke på at kærlighed kan vare ved. Skiftevis vil man partneren og så vil man ikke. Hvis partneren virkelig elsker den ambivalente kan udfordringen være, at man alligevel ikke tror på det. Derfor kan man finde på at vende dynamikken og skubbe partneren væk. Helt ubevidst skaber man sit eget værste mareridt – ved at partneren giver op og forlader forholdet.

Singlelivet

Når man er single, længes man efter at have en kæreste. Der er en tendens til hurtigt at forelske dig – ofte i dem som ikke er interesserede. Enten fordi de er gift eller ikke ønsker et fast forhold. Der er en tendens til mange korte forhold. Interessen har det med hurtigt at dale og snart begynder man at kigge efter noget bedre. På en måde kan man sige at den ambivalente er verdensmester i fejlfinding. Altså ikke egne fejl, men andres. I et nyt forhold kan det store behov for samvær virke skræmmende for partneren. Især hvis man forelsker sig i en med primær undvigende  tilknytningsform.

Hvor genkender du dig selv?

• Har du en tendens til at længes efter en partner som er uopnåelig?
• Undskylder du nogle gange for ting du ikke har gjort, af den simple årsag at du er bange for at fornærme eller miste relationen?
• Mister du dig selv i parforholdet, fordi du er overfokuseret på andre og underfokuseret på dig selv?
• Beskriver din partner dig ofte, som meget krævende eller klæbende i kontakten?
• Er det svært for dig at sige nej til andre? Har du svært ved at bevare sunde grænser?
• Sætter du dig selv til side eller tvivler du på dig selv og det du mener eller gør?
• Føler du typisk at du giver meget mere end du får? Hvis ja, ender det så ofte med at du føler dig krænket og har svært ved at komme videre, komme ud af offerrollen?
• Når en partner udtrykker sin kærlighed og giver dig komplimenter. Har du så svært at tage imod? Tvivler du på om personen virkelig mener det?
• Er det svært for dig at være alene?
• Når du er alene får du, så ofte en følelse af at være forladt, urolig, stresset, såret eller vred?
• Længes du efter nærhed og samhørighed med din partner, men er samtidig bange for at miste forholdet?
• Hvis du har været væk fra din partner i et stykke tid (fx pga. ferie eller forretningsrejse) Føler du dig så ofte frustreret og starter et skænderi?
• Kan du nemt fornemme hvad andre føler, tænker, vil eller har behov for?
• Har du brug for andre til at berolige dig og finder du det svært at finde ro i dig selv?
• Har du en tendens til at hænge fast i fortiden? Har du svært ved at tilgive eller slippe gamle hændelser?
• Beklager du dig ofte og overser eller ignorerer at dine nærmeste forsøger at give dig omsorg?

Desorganiseret tilknytningsform

Essensen

Denne tilknytningsform er karakteriseret ved, at man forbinder kærlighed med frygt.  Mennesker med denne stil kan være fastlåst i en tilstand af indre frygt eller de kan svinge mellem undvigende eller ambivalent adfærd. De er ofte usikre på sig selv og følelsesmæssige forvirrede. Desorganiserede personer er ofte svingende og kæmper med pludselige humørskift – fra at være rolig og glad til pludselig, at fare op og blive vred eller forsvinde helt væk og blive tom i blikket. Man er fanget i et dilemma mellem, at have brug for kærlighed og være bange for den. Nøjagtig som den ambivalente – vil man og så vil man ikke. Forskellen er at her styrer frygten. Hvorimod hos den ambivalente mister man ’bare’ interessen.

Baggrunden

Barnet har typisk oplevet mindst en af forældrene som skræmmende. Stemningen i hjemmet har været præget af en truende, uforudsigelig og kaotisk atmosfære. Det ene øjeblik kan mor/far være rolig, for næste øjeblik at bryde ud i voldsom raseri, uden at vise hensyn til barnets reaktion. Barnet har været vidne til eller selv oplevet overgreb. De voksnes forhold var overvældende – med skænderier, fysisk vold eller misbrug. Forældre, evt. søskende har krænket barnet i form af: ydmygelser, latterliggørelse, ignorering eller været grænseoverskridende, hensynsløse og ondskabsfulde. Det kan være forældre som var psykisk ustabile og traumatiserede/PTSD pga. omsorgssvigt, dødsfald, overgreb, ulykker, sygdom eller misbrug. Den voksne er selv hjælpeløs og ude af stand til at opfostre et barn i et trygt og kærligt miljø.

Resultat

Barnet fanges i en umulig situation, hvor trøst og beskyttelse skal komme fra den voksne, som barnet er bange for. Kærlighed og tilknytning forbindes med angst og opfattes som ’kom her’ og ’bliv væk.’ Barnet lever i en konstant stress og utrygheden udløser frygt-impulser og det veksler mellem at søge trøst og løbe væk eller være helt apatisk (frys).

Kærlighedslivet

Af de tre utrygge tilknytningsformer er dette forbundet med størst følelsesmæssig smerte, frustration og stress. Parforholdet er forbundet med kaos og dramatik. På et instinktivt niveau er livsenergien fastlåst til de traumer som hændte i barndommen. Dengang og i dag længes man efter tryghed og nærhed, men når den anden kommer tæt på bliver man skræmt. Angsten viser sig typisk som mistro og manglende tillid eller modsat blind tillid. Humøret kan være meget svingende. Dynamikken veksler mellem at være offer, krænker eller redder. Ofte forstår man ikke sin egen reaktion og nogle gange kan man ikke huske, ’hvad man sagde eller gjorde’ – men det kan partneren til gengæld.

Der er en tendens til at føle sig som en fejltagelse i forholdet. Usikkerheden kan fx skjules ved, at gøre andres meninger og holdninger til sine.  Man kan være meget impulsiv og behovsstyret. Er meget sort/hvid i sine holdninger. Tendens til at miste overblikket og har svært ved ironi og tvetydighed. Typisk har man svært ved at sætte grænser eller svært ved at respektere andres.

Bryd arven

Man kan også være en mønsterbryder, som har styr på sit liv, uddannelse, karriere, økonomi, osv. – men kærlighedslivet fungerer ikke. Man blev meget tidlig voksen. I dag har man et stort behov for kontrol og er typisk over-ansvarlig. Stilhed og ro kan gøre den desorganiserede anspændt og udløser ofte vrede eller ’ked af det hed.’  Typisk tiltrækkes man af ‘farlige og ustabile’ typer. Hvis partneren viser sig at være overvejende tryg tilknyttet –  kan man komme til at kede sig, og ubevidst gøre sit, for at sabotere forholdet. Uden drama føles forholdet kedeligt og ligegyldigt.

Den desorganiserede tilknytningsform er uforudsigelig. Det ene øjeblik er den anden din ven, det næste øjeblik din fjende. Du elsker eller hader. På samme tid vil du og vil ikke. Det siger sig selv, at det er frygteligt opslidende, at have denne tilknytningsform.

Hvor genkender du dig selv?

• Anser du intime forhold for farlige?
• Har du nogle gange oplevet i samvær med andre at føle dig ’frossen’ og ude af stand til at bevæge dig, sige eller gøre noget?
• Bliver du ofte forvirret og oplever andres beskeder, som dobbelttydige (fx, kom her og bliv væk?).
• Oplever du nogle gange en overvældende frygt, når du kommer til et vist niveau af intimitet med andre?
• Hvis nogle uventet tager kontakt til dig, bliver du så overdrevet forskrækket?
• Har andre klaget over at du er kontrollerende?
• Har du ofte en forventning om at det værste vil ske i dit forhold og i dit liv?
• Føler du at tætte relationer kan udløse følelsesreaktioner, som er svære for dig at styre?
• Har du problemer med at føle dig tryg sammen med din partner, selvom en stor del af dig godt ved at du kan stole på ham/hende?
• Har du en tendens til at ’blive fjern’ – ’bryde kontakten’ – ’dissociere’ eller blive forvirret i relationer?
• Når det kommer til tidligere forhold, har du så svært ved at huske dem eller snakke om de følelser du dengang oplevede?
• Oplever du af og til at din hukommelse blokeres – perioder eller mærkbare hændelser som du ikke kan huske?
• Oplever du pludselige og uforudsigelige humørskift (fx skiftende fra glæde og lykke til frygt og vrede?)
• Når dit humør ’trigges’, bliver du så stresset eller forvirret af komplicerede forklaringer og beskeder?
• Føler du dig nogle gange, som en fejltagelse og ude af stand til at løse dine problemer?
• Har du oplevet en dyb længsel efter samhørighed med andre, og så pludselig ønsket at komme væk fra dem?

Viden er en ting…

Der skal handling til at skabe forvandling. Den viden du nu har fået.  Er kun viden. Det næste skridt i processen er, at du skal til at bruge din viden. Et godt råd fra min side er derfor: Vælg et overkommeligt mål og tag små skridt i den rigtige retning. Lad være med at tro du kan lave alt om på rekordtid. Vis viljestyrke og hold aftaler med dig selv. Det er den bedste og nemmeste måde at udvikle mere af den trygge tilknytningsform og slippe de tre utrygge tilknytningsformer.

Det du fokuserer på vokser

Husk også at den stærkeste følelse altid vinder, uanset om den er positiv eller negativ. Og nogle gange må man indse at der skal hjælp til udefra. For ikke alt skal eller kan vi klare alene. Hvis du er klar til at slippe fortiden – er jeg klar til, at guide dig tilbage til din essens og indre styrke.

Kærligst
Lene Bojer